GIV DIN SANDE STEMME LYD

– en aften med lyd og leg helliget vores sande væren og essens.

GIV DIN SANDE STEMME LYD

– en aften med lyd og leg helliget vores sande væren og essens.

Vi behøver ikke at gøre noget ved mørket.

Vi skal blot tænde lyset…

  • Vil du gerne kunne mærke helt ind i hjertekulen, at din væren og din stemme i verden er vigtig?
  • Har du lyst til at opleve et rum, hvor der er ubegrænset plads til alle dine oplevelser og alle dine udtryk?
  • Kunne du tænke dig at lege med din stemme og dens lyd sammen med andre, der gør det samme?

Så skal du være så hjerteligt velkommen til at være med til denne fælles-lyd aften!

“Kære Tomas, jeg ønsker blot at takke dig for en virkelig god oplevelse i aftes. Tak for at holde et rum hvor jeg kunne opleve min sjæl komme så smukt til udtryk. Du har nogle helt særlige evner til at skabe et rum, hvor man kan slappe af, føle sig tryg og have tillid. Vibrationerne fra os alle føles stadig på celleplan i min krop og jeg ved at “noget” er ændret. De indsigter jeg fik var timet perfekt. Tak til dig og til alle, der gjorde dette møde muligt” 

– Lea Nielsen

FÆLLES-LYD: Hvorfor, Hvad og Hvordan?

HVORFOR

Oplever du også at andre sjældent virkelig lytter til dig, når du taler. At din stemme for det meste drukner i støjen fra tusinder af andre stemmer, der passerer forbi?

At du kan få lidt opmærksomhed, når du siger noget praktisk eller sagligt, som andre kender til, men når du prøver at udtrykke noget, der sker i dit indre, i din sjæl, så møder du flakkende blikke og bliver afbrudt eller forsøgt fikset, eller måske endda drillet?

Hvor er der et rum, hvor min stemmes sande lyd kan være ubetinget velkommen og få ubegrænset plads til at udfolde sig i alle dens facetter ( og ikke bare i tale eller sang) ?

Svaret er HER.

Vores stemmers registre bliver igennem et helt liv ofte kun brugt en brøkdel af hvad det har potentiale til. Selv ved almindelig sang, bliver vores stemmer tæmmet og ledt i en helt bestemt retning.

Fri eller improviseret sang og lyd, der udforsker toner og skalaer, overtoner og mantraer kan aktivere og frigøre kraft fra alle celler i kroppen og åbne os for at mærke med hele kroppen og alle sanserne det store uendelige rum, som bevidsthed, vores sande selv, ER.

Har VÆREN en lyd: JA! Alle celler i kroppen, alle celler i universet vibrerer med deres egen unikke lyd. Lys (bevidsthed) er skabelsens ophav, men lyd er skabelsens grundlæggende udtryk: ”I begyndelsen var ORDET” (Johannesevangeliet kap.1).

HVAD

Til Fælles-lyd aften leger vi med vores stemmer. Vi leger med dem for at opleve og mærke hvordan det føles. For at lære dem og os selv bedre at kende. For at mærke vores forbundethed og for at bevæge os hinsides alle de gamle grænser for hvordan ”man bør lyde og opføre sig”.

Inde i os er der så mange stemmer, der aldrig får en lyd i verden. Det vil de få mulighed for her: den svigtede, den beklagende, den sorgløse, den trætte, den uansvarlige, den vilde, den bedrevidende, den dumme, den latterlige, den ensomme, den muntre, den uduelige, den sejrrige den forsigtige, den uenige, den modige, den taktløse, den finurlige, den viise…

Øvelserne er enkle og sjove og er baseret på gentagelser og rytmer, som stille og roligt varmer os op og optør alle “isklumperne” i os. Du kan være med lige som du har lyst. Du kan sidde og lytte det meste af tiden, hvis du vil og du kan lege med sin stemme på den måde, du er mest tryg ved. Og du kan også prøve at se hvad der sker, hvis du slipper kontrollen og bare giver slip. Vi vil under øvelserne for det meste sidde med lukkede øjne, så vi helt kan hengive os til lydene.

Der er åbent for alle udtryk og åbent for det faktum at det kan tage lidt tid for os alle, at vende os til at bruge vores stemmer på en helt ny måde.

HVORDAN

Vi sidder i en cirkel enten på en stol eller på en madras på gulvet. Vi har madrasser og yogamåtter og du er også velkommen til at medbringe dit eget.

Vi laver lyd i ca. 2 timer med en pause indlagt (med lidt snacks og te) og bagefter sidder eller hviler vi i stilhed, så vi kan lade alle vibrationerne forplante sig i sind og krop. Herefter tager vi en delerunde, hvor man har mulighed for at fortælle om sine oplevelser.

AAAAAAAAAOOOOOOOOOUUUUUUUUYYYYYYYYYIIIIIIIIIIIEEEEEEEEEEEÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆØØØØØØØØØØØØÅÅÅÅÅÅÅHHH

Praktisk info:

Hvornår? Se den næste dato i vores kalender HER.

Hvor? – Marelundsvej 12, Lille Torøje, 4640 Faxe

Tid? kl.18:30 – 21:00.

Pris? – 250 kr.

Alder? Fra 10 til 100 år.

Hvor mange kommer? Der er 7 pladser.

Hvad skal man medbringe? I efterårs og vintermånederne evt. tykke sokker, hjemmesko. Og vil du gerne sidde på gulvet eller ligge ned, så kan du medbringe din egen madras eller yogamåtte samt tæppe (ellers har vi 3 madrasser og 2 yogamåtter, som det er muligt at låne).

Fælles-lyd hjemme hos mig selv eller i et andet rum?

Hvis du har lyst til at være vært for en Fælles-lyd aften f.eks. hjemme hos dig selv, hvor du selv inviterer deltagerne, så kontakt mig på: 26289593, så vi kan arrangere det.

Pris for deltagelse i Giv din sande stemme lyd: 250 kr.