Reiki Healing

Mennesket er et selvafbalancerende væsen, lige som alt andet i naturen. Det vil sige mennesket er i stand til at helbrede sig selv i kraft af sig selv, både på det fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og det spirituelle plan. Det betyder at nøglen til din helbredelse ligger inde i dig. Helbredelse er naturlig og den opstår, i takt med at din energi løftes.

Reiki, som er den energi jeg healer med, er et effektivt og magisk redskab til at løfte din energi og aktivere din selvhelbredende evne. Og det magiske af det hele er at det er dejligt at få en healing. Du kan bare ligge og hygge dig, mens din energi bliver løftet! Tænk engang. Det er fantastisk. Det er derfor jeg er så begejstret for Reiki. Reiki healing virker endda over afstand. Det er da vildt og ret så magisk, er det ikke?

Reiki virker her og nu, fordi Reiki er ubetinget kærlighed og løfter din energi med det samme. Men hvis du efter healingen fortsætter med dine uhensigtmæssige vaner, vil symptomet komme igen. Man kan sige at Reiki er en effektiv hjælp til at løfte din energi, men det er dit valg at vedligeholde løftet. Efter healingen vil jeg give dig konkret vejledning til hvordan du skal gøre det.

Hvad kan healing hjælpe med?

Fordi healing støtter dit system i at være selvhelbredende kan healing hjælpe på alle dine ubalancer, fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt.

Reiki kan bla. hjælpe dig ved at

  • fjerne stress, angst og mindreværd.
  • løsne spændinger og muskelsmerter.
  • fjerne hovedpiner, migræne, uro i ben, rygsmerter og mave/tarmproblemer.
  • balancere udfordringer i forbindelse med graviditet; kvalme, nervøsitet, bekymring, angst for fødslen.
  • løsne sorg, vrede, misundelse, gammelt nag og afhængighed.
  • forbedre dine relationer og dit selvbillede.
  • hurtigere sårhealing og følelsesmæssig healing efter operationer og fødsler.
  • heale dybe sår i sjælen efter overgreb, vold eller svigt i barndommen.
  • skabe større flow velvære i dit liv.
  • og meget, meget mere….

Men vigtigst af alt skaber healing en dyb velvære, som styrker din evne til selvhelbredelse, det er derfor en healing er alsidig, kraftfuld og effektiv.

Hvordan opleves en healing?

Det er meget forskelligt hvad man oplever under en healing. Nogle mærker varme eller kulde, nogle ser farver eller symboler, nogle mærke fysiske symptomer som prikken, snurren, nogle oplever følelser som sorg, lettelse og glæde og andre igen falder i søvn.

Selvom det kan være forskelligt hvad man oplever under en healing vil man altid have en vidunderlig og afslappet følelse i kroppen når healingen er afsluttet. Det er det største bevis på at energien arbejder for dig med at genoprette balance og velvære på alle planer.

Ofte vil man også i løbet af healing få adgang til ens indre vejledning og komme ud af healingen med budskaber fra ens indre vejledning. Det føles som “nu forstår jeg det” eller “nu ved jeg lige hvad jeg skal gøre” Det kan være: “Nu stopper med med at ryge” eller “Jeg så mig selv som en lille pige og mærkede de følelser fra dengang, og nu forstår jeg situationen fra i går”

Efter en healing kan der komme gamle ting op eller smerter og ubehag kan kortvarigt blive værre. Det er helt normalt og naturligt, fordi healingen renser årsagen til din smerte ud. Jeg plejer at sige at når kærlighed kommer ind, må løgnen går ud. Hvis du oplever det, så hvil dig, drik masser af vand og lad det passere.

2 former for Reiki healing:

Du kan modtage Reiki healing enten som en healing med “hænder på”, altså hvor vi mødes i klinikken eller som en fjernhealing, der bliver sendt til dig, der hvor du er. Klik på linkene og læs mere om de to forskellige måde at få healing på.