Reiki Fjernhealing

Fjernhealing foregår ved at jeg sender energien til dig der, hvor du er. Vi aftaler et tidspunkt for healingen, så du ved hvornår du får den. Så kan du vælge at give dig tid til at nyde den, eller du kan fortsætte med det, du er i gang med.

Det virker lige godt, uanset hvad du gør. Energien skal nok finde vej derhen, hvor den gør bedst for dig.

Hvis du vælger at give dig tid til at nyde det, vil du ofte kunne mærke det i kroppen som prikken, snurren, afslapning, en velsignet fred eller måske du falder i søvn. Hvis du bare fortsætter dine gøremål, vil du sikkert opleve at ting glider nemmere.

Du kan bestille fjernhealing til et bestemt tema eller problem i dit liv, men du kan også få fjernhealing i en bestemt situation, hvor du føler dig udfordret og har brug for kærlig støtte: f.eks. hvis du skal ud at flyve, opereres, til eksamen, føde eller møde svigerfamilien for første gang.

En fjernhealing varer 30 minutter og er mindst lige så virkningsfuldt som en ”hænder på”-behandling. Nogle gange endda endnu mere.

Efter healingen sender jeg en lydfil med vejledning til dig om hvordan du kan støtte den healingsproces, som er sat i gang, så den kan fortsætte, og du får du mest muligt ud af healingen. Du modtager lydfilen via mail senest hverdagen efter du har modtaget din healing.

Forløb: Du kan også vælge at booke et forløb á 5 gange. Når du gør det får du healing en gang om ugen i 5 uger. Ved forløb sender jeg blot en lydfil til dig efter den første healing, for det budskab, der kommer igennem der, vil kendetegne hele forløbet.

Booking: Først køber du din fjernhealing herunder, derefter sender du en mail til mig med info om hvad du gerne vil have healing til og hvornår. Og så får du det 😉

Sted: Der, hvor du hygger dig bedst

Pris: En enkel healing: 350 kr. Forløb á 5 gange: 1500 kr.

Tidligere klienter siger:

Kæreste Pernille,

Jeg oplevede en lysende og blød ro ved din healing. Jeg mærkede min egen tillid til livet og tilliden til at jeg nok skal finde vejen. Det var følelsen af at skrælle alle mine lag af og komme ind til min inderste sande stemme. Ind til mig. SÅ VIDUNDERLIG en følelse. Og jeg fortalte mig selv at jeg bare kunne slappe helt af, jeg skulle nok lige så stille blive “fremkaldt” – som et fotografi i et fremkalder rum. Jeg skulle bare stoppe med at knokle og tro at jeg skulle være fremkaldervæsken….altså tillid til at væsken gør det den skal. Jeg behøver ikke gøre mere….det hele går helt som det skal.

Tusind tak, kære Pernille.

Kærligst Elvirah Vigandtsen

Kære Pernille.
Jeg en en fantastisk oplevelse i går, med fjernhealingen, jeg kunne tydeligt mærke det, og jeg så en masse farver imens.. ligesom  når jeg ser billeder i mit indre..  det startede i min lænd med at varme, og så op igennem rygsøjlen op til nakken, og derefter spredte varmen sig til resten af kroppen.. ret vildt.. Tak.

Kærlig hilsen Betina Molin

Tusind, tusind tak igen for din fjernhealing – det var simpelthen så vidunderligt. Jeg følte en ro resten af dagen, som jeg ikke har følt længe.”

Kærligst Anne-Sophie Jørgensen

Tak for det, kære Pernille ♡

Jeg nød det. Meget bevidst. Sad i sofaen og tog imod. Lige nu har jeg det bedre, end jeg havde i formiddags. Der havde jeg det psykisk skidt af en eller anden grund. Ved ikke helt hvorfor, for der var ingen helt konkret grund. Følte mig bare rigtig tung, ked af det, sårbar og ensom. Totalt uden selvtillid. Havde meget brug for at blive holdt om og healet på en eller anden måde, så det var jo heldigt, det var i dag, du skulle heale mig  Sikkert ikke tilfældigt, at den energi blev ‘sænket ned’ over mig netop i dag  :-)
Jeg har lyttet til visualiseringen/meditationen og er glad for den ♡ Du har ret. Jeg kan ind imellem i høj grad have brug for healing ved at gammelt stof bliver udskiftet med det friske optimistiske nye. Den vil jeg bruge regelmæssigt, for jeg tror på, den hjælper mig  Vi ses!
Kærlige tanker ♡ Berit Andersen

Jeg havde en aftale med Pernille en tirsdag formiddag kl. 11.00 i København. Jeg var lige kommet hjem fra Sydafrika, hvor jeg havde besøgt min bosatte Tante. Jeg havde den tirsdag morgen super ondt i mit hoved, nærmest migræne, kunne ikke holde lyset ude og havde ondt i hele hovedet, det skal lige siges, at jeg aldrig har ondt i hovedet. Jeg er bestemt ikke typen som bare tager en Panodil, så vil jeg hellere lytte til kroppen og evt. sove det væk, så skrev til Pernille om vi kunne udsætte vores aftale, da jeg ikke var på toppen.

Hun foreslog mig en fjernhealing, hvor jeg blot kunne ligge hjemme på min sofa og “få hjælpen”

Vi aftalte at jeg skulle ligge mig på min sofa kl.11.00, hvor Pernille ville gå i gang med sin healing.
Jeg lå med lukkede øjne, slappede af, havde en del tanker, som stille og roligt forsvandt og jeg kom nærmest ned i en meditativ tilstand – super dejligt.
Efter healingen kunne jeg konstatere at jeg var blevet helt afslappet, mine mange tanker var mere rolige og min hovedpine var næsten væk.

Pernilles efterfølgende besked talte ind i at årsagen til hovedpinen var skyldfølelse. Og det var sandt. Jeg tog fra Sydafrika med en følelse af at jeg ikke havde været der nok for min tante (hvilket jeg havde) og en frygt for, at det var sidste gang jeg så hende.

Men Pernille hjalp mig med hendes fantastiske healing. Jeg lå efter behandlingen endnu 1 time, klokken 13.00 da jeg stod op fra sofaen, var min hovedpine helt væk.

Jeg er nu startet et forløb på 5 gange hos Pernille, hvor vi behandler det emne, der for mig til at føle skyld og ikke tillade mig at komme i første række. Det er fantastisk og vi er allerede nået langt.

Af hjertet TAK Pernille.

Kærligst Sisse Langfeldt