Jeg lærer dig at slutte fred med din frygt, så du kan sætte dig selv fri til at leve dit liv, istedet for blot at overleve det. 

TILBAGEMELDINGER

fra nogle af mine skønne klienter:

“Du har hjulpet mig med at ændre mit liv i den retning,

som jeg godt kunne tænke mig.

Tusind tusind tak.

Jeg vil være dig evigt taknemmelig”

Tuyala Bernardo Rasmussen

Pernille, tusind mange tak for et helt fantastisk forløb – Du er unik. Jeg takker dig af hele mit hjerte. Mit 5 sessions forløb er 100% fuldendt og jeg føler mig som en hel og stærk “Sisse cirkel”. Det er slut med at gemme mig bag de andre, ikke blive hørt og altid nøjes. Nu skal jeg ud over stepperne og vise verden min farve. OG JEG GLÆDER MIG! Pernille, endnu engang TAK.”

Sisse Langfeldt

“Tak for et super rart, godt, givende og trygt forløb hos dig. Det har fået mig til at se helt anderledes på nogle helt centrale ting i mit liv og du har fået mig til at tro på, mærke og bruge den styrke jeg havde glemt jeg havde.
Jeg kan nok ikke lade være med at kontakte dig igen og i mellemtiden anbefaler jeg dig til alle på min vej. TAK!”

Clara Smedegaard

“Jeg har gået til mange psykologer. Vi har talt om alt. Alligevel blev jeg ikke mere glad. Jeg var så til en klarsynsaften. Pernille gav mig et råd, som bare ramte plet. Jeg bestemte mig for at tage et forløb hos hende. Det var supergodt. Pernille rammer bare plet. Og jeg er blevet så glad!  Jeg har lært at oplevelser fra min barndom er fantastiske redskaber, som jeg kan lære en masse af. Tak til Pernille og mine guider.”

Dorrit Stein

VELKOMMEN

Kære ven.

Den vidunderlige følelse af dyb fred, sand frihed og ubetinget kærlighed, der opstår når du mediterer eller får en healing, behøver ikke blot være en kort stjernestund i dit liv, men den kan blive selve det fundament, du lever dit liv på.

Men det kræver at du er villig til at opgive dit falske selvbillede, som en, der skal heales, fixes eller forbedres og overgive dig til din sande natur.

For når du gør det, erfarer du at alt det, du længes efter, altid er lige her. I dig. Det er dig. Du er det, du længes efter.

Denne erkendelse giver dig mulighed for at leve dit liv på et trygt og solidt fundament af fred, frihed og glæde hver dag, hele livet.

Nogle gange har vi glemt vores sande natur i så mange år, at vi ikke blot har glemt at det er muligt at vende hjem, men også hvordan vi finder vejen. Men det er aldrig for sent. Vores sande selv venter på os. Og jeg er her for at vise dig vejen hjem.

Hvis du gerne vil have min vejledning, så skriv til mig her, og lad os finde ud af hvordan jeg bedst kan støtte dig på din rejse.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærligst,

Pernille-Zawadzka-spirituel-livsvejleder